Mandags analyse 20-04-26
Hareskov IF - Albertslund BS72
Kampfakta:
Hareskov - BS72 3-0 (2-0)
25’: 1-0 Andreas Kring - assist: Jonas Mortensson
31’: 2-0 Oliver Weiland - assist: Sylver Jr. Moraba
45+3: Pause
80’: Oliver Weiland - assist: Jonas Mortensson
88’: Gult kort: Karl-Emil Baagø (Hareskov)
90+2: Kamp slut
På tur til smukke Hareskovby
Destinationen denne lørdag hed Hareskovby. En smuk oase beliggende i Furesø Kommune, midt i den smukke hareskov. I Hareskovby bor små 4000 beboere. I 1900-tallet blev byen kaldt Værløse Overdrev, men skiftede navn i mellemkrigstiden til Hareskovby.
Hvis man ikke har været i Hareskovby før, så er det anbefalingsværdigt at besøge byen og en tur i Hareskoven.
Hareskov IF ligger ligeså flot som resten af byen, mellem store træer og med en lille sø i “baghaven”. Det eneste minus var, at man skulle ud på en halv dags vandring for at komme til deres stadionbane, som lå godt gemt mellem rækkehuse og træer.
Endnu et nederlag……….
Nogle dage før kampen blev vi bekendt med, at kampen skulle spilles græs. Banen stod flot i forhold til årstiden, men stadig svær at spille poleret fodbold på.
Det blev derfor til en kamp, hvor begge mandskaber forsøgte sig med lange bolde, for derefter at tage nedfaldsbolden.
Det er ikke den slags fodbold vi ønsker at spille, ej heller den form vi er bedst til. Det blev derfor til en kamp, hvor Hareskov IF var farligst, selvom vi havde gode perioder på bolden og fik lukket bedre af defensivt end de forgående kampe.
Hareskov IF kom foran efter 25 minutters spil, og fik hurtigt yderligere vind i sejlene, da de blot 6 minutter efter bragte sig foran 2-0. Vi frygtede, forståeligt nok, at dette kunne blive endnu en “grimert”, men drengene viste god moral og lagde sig ikke ned.
Langt inde i kampen var vi stadig med, og vi forsøgte med flere offensive tiltag for at score et mål, og dermed lægge pres på Hareskov IF til sidst. Det gik desværre ikke, og i stedet kunne Hareskov IF med 10 minutter igen score til slutresultatet 3-0.
…… Men bedring at spore
Selvom det blev til endnu et nederlag, var det en kamp som vi kunne bruge til noget. Der var bedring at spore i spillet og drengene viste god moral under hele kampen.
Ibrahim Samrawi gjorde comeback efter skadespause, og det var tydeligt at se, at han bragte noget ro til holdet. Samtidig må vi også fremhæve to andre spillere; Valdemar Christensen spillede kampen med feber, og Niklas Hundahl med hold i nakken. Det bevidner, at drengene kæmper for klubben og de blå/gule farver!
Vi er fortrøstningsfulde og nu starter arbejdet frem mod SuperLørdag d. 25/4, hvor vi hjemme tager imod Værløse BK.
Vi har endnu engang brug for jeres opbakning i BS-PARKEN!
Vel mødt til SuperLørdag!
// VI ER STJERNERNE I SYD
Stillingen:
