Mandags analyse 06-04-26
Hørsholm-Usserød - Albertslund BS72
Kampfakta:
HUI - Albertslund BS72 7-1 (2-1)
23’: 1-0 Gustav Gammelgard (HUI) - assist: Sami Alasadi
25’: 1-1 Wael Abarkane (BS72)
45+1: 2-1 Sebastian Dyre (HUI) - assist: Markus Menck
45+4: Pause
47’: 3-1 Markus Menck (HUI) - assist: Claes Johannesen
48’: 4-1 Niclas Schulze (HUI)
60’: 5-1 William Ottenheim (HUI) - assist: Christoffer Stokholm
90’: 6-1 Markus Menck (HUI) - assist: Valdemar Slotved
90+1’: 7-1 William Ottenheim (HUI) - assist: Valdemar Slotved
90+3: Kamp slut
På besøg i det fine nord
25 kilometer nord for København finder man Hørsholm. Byen var tilbage i 1994 i top 10 over
mest eftertragtede postnumre. Urbaniseringen har gjort, at Hørsholm ikke længere er at
finde i top 10, faktisk ikke engang top 20. Men det skal ikke tage noget for Hørsholm, det er
stadig en charmerende og smuk by. Hørsholm (Rungsted) var også kendt for at tiltrække de
helt store danske forfattere. Her i blandt Ludvig Holberg, Holger Drachmann, men størst af
alle, deres helt eget bysbarn, Karen Blixen, hvor hun også er begravet.
Det blev ikke en smuk historie i Hørsholm
Før kampen var 1. herresenior løbet ind i endnu flere problemer, bedst som man troede tingenes tilstand ikke kunne blive værre. Flere skader og afbud gjorde, at vi blot var 12 mand til kampen, foruden assistent, Stephan Juhl Sørensen, som igen måtte trække i kamptrøjen.
Det skal ikke læses som en undskyldning, men en forklaring på tingenes tilstand.
Det tager hårdt på en i forvejen smal trup, når 7 spillere er på skades/afbudslisten.
Vi vidste, at det i forvejen ville blive en svær opgave, mod et Hørsholm-Usserød hold, som inden kampen havde maksimum point.
Samtidig har HUI deres førstehold i 3. division og deres anden, samt tredjehold, i serie 1. Voldsomt imponerende.
Det blev en kamp, hvor vi fra første fløjt blev sat under pres, og ikke så skyggen af bolden i lange perioder. Det blev til 90+ minutters forsvarskamp, hvor et uundgåeligt nederlag skulle mindskes.
For at denne analyse ikke skal blive for lang, springer vi let og elefant hen over HUI’s mål, som var en blanding af flot fodbold og personlige fejl hos os.
Vores mål blevet scoret af Wael Abarkane, som efter en dårlig tilbagelægning fra HUI forsvareren, flot kunne opsnappe bolden og prikke den forbi en fremadstormende målmand.
Alvoren i omklædningsrummet
Ovennævnte er ikke en titel på et nyt værk af hverken Blixen eller Holberg, men realiteterne i omklædningsrummet efter kampen.
For selvom alvoren var til at føle på, så spredte der sig også en stemning af sammenhold.
At “rykke tættere sammen i bussen ved krisetider” er måske den største kliché, men det ændrer ikke på, at det er en nødvendighed. Der blev aftalt, at vi skal glemme de 3 første runder, og at sæsonen først “starter” fra på lørdag.
Sulten, gejsten og ilden var til at føle i omklædningsrummet, og drengene er klar til at stå sammen og kæmpe for BS72!
Sæsonen ”starter” på lørdag. Vi tager hjemme imod Snekkersten IF i BS-PARKEN og drengene og trænerteamet har brug for jeres opbakning!
Lad os få dem til at føle, at vi som klub er sammen om det her.
Kickoff kl. 13:00.
// VI ER STJERNERNE I SYD
Stillingen:
