U12-1 Drenge
21. juni 2011 - 19:29 af: Nikolaj Andersen
Vi spillede Lørdag mod BSV, en kamp hvor vi kun kunne stille med 5 spillere fra 1. holdstruppen, da vores målmand Kevin var skadet, Oliver og Victor på sommerferie og Silas og Mike havde meldt afbud.
Vi tabte kampen med 2-7, da vi efter 15 min. kom bagud med 1-3 gav alle spillerne op, med undtagelse fra Apdul som fik Bamsen.
Der blev simpelthen ikke løbet nok, som der virkelig var brug for med det amputerede hold vi måtte stille med.
Dagen efter skulle vi møde Taarbæk IF heldigvis havde vi fået Mike og Silas med igen.
Inden kampen blev der sagt til spillerne at indstillingen skulle være en helt anden end dagen før hvis vi skulle vinde.
Vi spiller en rimelig god 1. halvleg hvor vi bevæger os godt for hinanden og er hurtigere på fødderne end Taarbæk, og vi går til pausen med en føring på 4-1 på 1 mål af Apdul og 3 af Lucas.
I anden halvleg slapper vi lidt for meget af og er lige ved at smide sejren væk, men vi vinder 4-3.
Fidusen gik til Lucas.
Vi ender på en 6. plads i rækken, vores målsætning var en top 3 placering.
Vi startede ellers sæsonen rigtig godt og det så ud til at vi godt kunne indfri vores målsætning.
Men der er flere der er gået ned i tempo og ikke vil ofre sig nok for holdet.
Det med løbe med tilbage og gå i taklingerne har virkelig været et problem på det sidste.
Måske har programmet været for hårdt med med ca. 20 træningskampe og det samme antal indendørsstævner i vinter,
samt at vi midt i turneringen også har været med til 3 stævner.
Nu holder vi sommerferie og der vil i Sommerferien være træning for dem som har lyst og kan om Mandagen kl. 18,30
God Sommer til alle
Trænerteamet