948

Susanne Elholm kåret som Årets Ildsjæl ved den årlige Ungdoms- og Idrætslederfest på stadion

Klub Nyheder
14. november 2011 - 16:54 af: Hans-Carl Evers Hansen

Fredag aften modtog Susanne Elholm kommunens størte hædersbevisning en foreningsleder kan få her i kommunen: Årets Ildsjæl.

I klubbens indstilling blev der peget på det store arbejde, som Susanne har udført i BS 72, dels som ungdomstræner, dels som bestyrelsesmedlem og redaktør af vores tidligere klubblad. Disse meritter betød da også, at Susanne tilbage i 2000 modtog vores egen fornemmeste æresbevisning: John Pedersens Lederpris. Herudover var Susanne også en af vores repræsentanter i Folkeoplysningsudvalget.
I de senere år har Susanne stået i spidsen for BS 72 Badminton, der også har haft en vellykket sammenlægning med AB 97.
Dem af Jer der ikke spiller badminton kender i hvert fald Susanne fra klubhuset, hvor hun også har haft sine mange og faste vagter...

At Susanne er en ildsjæl udover det sædvanlige, er den forgangne weekend et godt eksempel på:

Mange ville måske feste igennem og nyde alle de varme lykønskninger, der blev fremsagt fredag aften og så gå hjem og hvile lidt på laurbærene - men ikke Susanne: Godt nok nød hun og vi andre stolte BS 72'ere selvfølgelig aftenen, men hele lørdagen gik med at bage en fantastisk fodboldkage, som der skulle sælges af søndag, da klubben holdt pokalafslutning for ungdomsholdene. Der var nu ikke blot tale om den traditionelle fodboldkage med grøn glasur og hvide striber - næ der var skam også bygget et helt stadion på med fint opdelte gule og blå tribuneafsnit....og jeg behøver vel ikke nævne, at Susanne selvfølgelig var med til at hjælpe med salg af sodavand, lodsedler samt kaffe og kage til det vellykkede arrangement.

Formanden
Flere Nyheder
Klub Nyheder
Til alle medlemmer af BS 72.
13-05-2012 22:24:00
Kære medlemmer, forældre, trænere og ledere. Bestyrelsen har udarbejdet en fælles ungdomspolitik for spillere og trænere/ledere i BS 72. Vi kalder den for "Den Gule Tråd".
1.Senior
Nederlag til BS 72, trods god fight.
13-05-2012 13:24:00
BS 72's 1. senior kæmper en hård og nådesløs kamp for at undgå nedrykning fra serie 3. Mindst 4 hold, en trediedel af rækken, rykker ud, så i hver eneste kamp står der livsvigtige points på spil.
U12-1 Drenge
U12 - 3-1 sejr mod Brøndby Strand IK
13-05-2012 12:46:00
Efter nederlag mod bedre modstandere i de 2 første kampe, spillede vi 2-2 mod LSF og vandt ude mod Avedøre IF med 3-2.
Klub Nyheder
Pigecup 2012
08-05-2012 09:29:00
Så er tilmeldingen til vores årlige Pigecup stævne i pinsen (26/5) slut, og vi har endnu en gang slået tilmeldings rekord med 47 hold og ca 450 spillere
U16 Drenge
Lidt om u-16 drenges 4 kampe
07-05-2012 08:21:00
Så er her lidt om u.16 drenges 4 kampe vi har desværre kun vundet 1-tabt 3 kampe den ene sejr var på 4-0 over Svend gønge målscore Benjamin--David--Kristofffer--Mathais kampens spiller blev Kristofffer med 6 stemmer
Klub Nyheder
Kære BS'ere!
02-05-2012 20:37:00
Det er med stor sorg jeg skal meddele, at Jan Karlsson døde i mandags efter kort tids forgæves kamp mod uhelbredelig lungekræft.
Arrangementer
26-05-2012 Pigecup
 
DGI-Trænerguide
Her får du som træner inspiration til at planlægge din fodboldtræning
 
LÆS HER
om de vigtigste ændringer til turnerings reglementet
 
1. Senior
Næste 1. Senior Hjemmekamp
Onsdag 23-05-2012 kl. 19,00 mod Herlev IF
 
Nye Omklædningsrum
Se skitserne af de nye omklædningsrum